Spiseforstyrrelser bør betragtes og behandles som en psykosomatisk lidelse, hvor både fysiske symptomer og de underliggende psyko-sociale problematikker bearbejdes. Når det er muligt gerne i en parallel integreret terapi, så vil man ikke kunne undgå, med de konsekvenser dette vil medføre, at få en bedre succesrate.

I dag ligger succesraten nationalt og interenationalt forståelig nok på kun ca. 50 %. Det vil sige, 50 % af behandlingerne man foretager nationalt som internationalt, ikke helbreder. Mange forsøger at sige noget andet, men de sidste årtier har der ikke været overbevisende dokumentation eller langtids- follow-up på, at den dårlige procent er bedret. Endvidere er der alt for mange, der får tilbagefald og genindlægges. Der er fortsat alt for mange behandlinger, hvor dårlige behandlingsplaner og manglende relevante effektmål er "normalen"!

I den forbindelse bør man som konsekvens af, at spiseforstyrrelser skal forstås både biologisk og psyko-socialt udvikle succeskriterier, der minimalt indbefatter disse parametre. Det vil hos os sige, at fx følgende succeskriterier i behandlingsmålet skal inkluderes:

• For alle patientgrupper (uanset om du lider af anoreksi, bulimi eller en binge eating disorder/BED eller andre typer af spiseforstyrrelser/ortoreksi) skal BMI være inden for normalen.
• De spiseforstyrrede adfærdsformer som f.eks. tvangsmotionering, ædeflip skal BMI være inden for normalen., opkastning eller anden udrensende eller kompenserende adfærd skal være stoppet.
• Blodprøver og andre fysiske test samt psykiatriske test skal være inden for normalområdet.
• Spiseforstyrret tænkning, hvor mad, vægt og udseende er i fokus i en grad, så det hindrer et normalt liv, skal være stoppet.
• Man skal kunne rumme at være i gang med sociale aktiviteter, som f.eks. skole, uddannelse eller arbejde samt have interesser.
• Man skal kunne benytte mestringsstrategier i situationer med problemer, kriser og stress i stedet for at henfalde til selvdestruktiv coping. 

Samarbejdet med patienter og pårørende

På Kildehøj samarbejder vi med patienter og evt. pårørende og der vurderes løbende på effekten af behandlingen, så vi når behandlingsmålene.

På Kildehøj inddrages de pårørende i det omfang der er fagligt relevant og de pårørende magter det.

De pårørende bliver aldrig brugt som erstatning for behandling. Vi mener nemlig, at behandlingen først og fremmest er behandlernes opgave og ikke de pårørendes. Pårørende coaching foretages altid efter ønske og behov.

Vort mål for patienten, familie og pårørende er, at de, mens behandlingen pågår, får mulighed for at genfinde livsrytme og kræfter til at fungere som harmonisk familie og varetage de interesser, de ønsker.