Kildeh?j Privathospital    



 

Behandlingsmål

Udskriv  
 

Vort slutmål for dig på KILDEHØJ er, at du efter endt behandling hverken er patient eller klient.

Derfor støtter vi dig hele vejen gennem processen fra angst, svaghed og selvdestruktivitet til indsigt, styrke og afklarethed, så du som et helt og harmonisk menneske igen kan leve dit liv, bruge dine ressourcer og mestre livets problemer i den sociale sammenhæng, du ønsker.

 

Kildehøjs succeskriterier:
Spiseforstyrrelser bør betragtes og behandles som en psykosomatisk lidelse, hvor både fysiske symptomer og de underliggende problematikker bearbejdes, når det er muligt i en parallel terapi, så vil man ikke kunne undgå, med de konsekvenser dette vil medføre, at få en bedre succesrate. I dag ligger succesraten forståelig nok på kun ca. 50 %. Det vil sige, 50 % af behandlingerne man foretager, helbreder ikke. Mange forsøger at sige noget andet, men de sidste årtier har der ikke været overbevisende dokumentation eller langtids- follow-up på, at den dårlige procent er bedret.
I den forbindelse bør man som konsekvens af, at spiseforstyrrelser skal forstås både biologisk og psyko-socialt udvikle succeskriterier, der indbefatter disse parametre. Det vil f.eks. hos os sige, at følgende succeskriterier skal inkluderes: For alle patientgrupper (det vil sige, uanset om du lider af anoreksi, bulimi eller en binge eating disorder/BED) skal BMI være inden for normalen. De spiseforstyrrede adfærdsformer som f.eks. tvangsmotionering, ædeflip, opkastning eller anden udrensende eller kompenserende adfærd skal være stoppet. Blodprøver og andre fysiske test samt psykiatriske test skal så vidt muligt være inden for normalområdet.
Spiseforstyrret tænkning, hvor mad, vægt og udseende er i fokus i en grad, så det hindrer et normalt liv, skal være stoppet. Man skal kunne rumme at være i gang med sociale aktiviteter, som f.eks. skole, uddannelse eller arbejde samt have interesser.
Man skal kunne benytte mestringsstrategier i situationer med problemer, kriser og stress i stedet for at henfalde til selvdestruktiv coping.
 
 

Privathospital for behandling af spiseforstyrrelser: Kildehøj Allé 1 · 2990 Nivå · Telefon 3964 2937 · info@kildehoj.com