ALTINGET: Penge til indsats mod spiseforstyrrelser opbrugt
Læs den originalt publicerede artikel her.
Dokumentation
Spørgsmål 10: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2004 fra Rachel Santini vedrørende behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser.
Svar fra ministeren: Rachel Santini anfører i sit brev til Folketingets Sundhedsudvalg, at den sum penge der er afsat til at bedre forholdene for de spiseforstyrrede, alene er gået til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og at konsekvensen heraf er, at Socialministeriets nødvendige og succesfulde arbejde på området må stoppe, herunder afholdelse af de arbejdsseminarer for social- og sundhedspersonale i kommuner og amtskommuner som Rachel Santini er involveret i.
Jeg kan oplyse, at det med satspuljeaftalen for 2005 på sundhedsområdet blev besluttet at styrke behandlingsindsatsen for patienter med spiseforstyrrelser ved et permanent træk på satspuljen på 30 mio. kr. årligt fra 2005. Disse midler udmøntes til amterne og H:S via bloktilskuddet og forudsættes anvendt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. I øvrigt støttes behandlingscenteret AIDA, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og PS Landsforeningen pårørende til spiseforstyrrede i 2005 fortsat med midler fra Socialministeriet afsat til den sociale indsats over for personer med spiseforstyrrelser.
For så vidt angår de arbejdsseminarer, Rachel Santini omtaler i sit brev til Folketingets Sundhedsudvalg, har Socialministeriet oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til. ”I notat om indsats mod spiseforstyrrelser, oktober 2002, udarbejdet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen er der beskrevet en række konkrete forslag til forbedring af den sociale indsats mod spiseforstyrrelser. Et af forslagene i notatet er at gennemføre regionale arbejdsseminarer om spiseforstyrrelser for social- og sundhedspersonale i kommuner og amtskommuner med henblik på at give personalet mere viden om spiseforstyrrelser og om mulighederne for hjælp og støtte i disse tilfælde. I notatet opgøres den kalkulerede udgift til 500.000 kr. i alt.
Ved satspuljeforliget for 2003 blev der afsat i alt 31,4 mio. kr. til bl.a. opfølgningen af forslagene i notatet om indsats mod spiseforstyrrelser. Socialministeriet indgik derefter aftale med Rachel Santini, Dansk Institut for Folkesundhed, om at varetage forberedelse af arbejdsseminarerne samt om at være ordstyrer og oplægsholder på seminarerne. Der blev oprindeligt aftalt, at der skulle holdes tre arbejdsseminarer, men da erfaringerne fra disse seminarer var særdeles gode, besluttede Socialministeriet at yde tilskud til yderligere tre. Der er pr. dato afholdt seks seminarer i hhv. Århus, København (2), Odense samt i Nordsjælland og Sønderjylland. Seminarerne er holdt som kl. 12 til kl. 12 møder, og deltagerantallet var maksimalt 70 personer. Deltagernes evalueringer af seminarerne er meget positive og viser, at behovet for mere viden om spiseforstyrrelser er meget stort i kommunerne.
Der har været langt større søgning til seminarerne, end der har været pladser. Efter de seks arbejdsseminarer har der ikke været aftale om afholdelse af flere seminarer, da udgiften til seminarerne allerede udgjorde dobbelt så mange penge, som oprindeligt budgetteret med. For at kunne klare denne udgift har Socialministeriet måttet nedtone nogle af de andre initiativer i notat om indsats mod spiseforstyrrelser. Grunden til dette valg er, at arbejdsseminarerne har vist, at det er nødvendigt, at der bliver en bedre viden om spiseforstyrrelser og om mulighederne for støtte i kommunerne og amtskommunerne.
Socialministeriet kan oplyse, at midlerne til indsats mod spiseforstyrrelser afsat ved satspuljeforliget for 2003 er næsten opbrugt, så der er ikke mulighed for at afholde arbejdsseminarer af lignende art som tidligere. Da Socialministeriet er af den opfattelse, at det er afgørende for en positiv udvikling i indsatsen mod spiseforstyrrelser, at bl.a. primærsektorens social- og sundhedspersonales viden stadig bliver bedre, overvejer Socialministeriet for tiden, om der er andre former for undervisning, der kan komme på tale for en mindre udgift. Socialministeriet kan endvidere oplyse, at vi er tilfredse med den indsats som Rachel Santini i samarbejde med overlæge Henrik Rindom, Hvidovre Hospital, har lavet. Men en anden form for undervisning end de afholdte arbejdsseminarer kan også bidrage til, at social - og sundhedspersonalets viden om spiseforstyrrelser bliver forbedret.”
