Rachel Santini er interviewet til Radio 4s program om modeugens sundhedstjek. Lyt med fra kl 8:15 her: https://radio4.dk/podcasts/radio4-morgen/onsdag-d-30-juli-kl-8-9

"Man taler meget om det sunde liv i dag, for så tror folk automatisk, at det også bliver det gode liv, men det kunne ikke være fjernere fra sandheden," siger Rachel Santini.

Santini peger samtidig på, at det ikke længere kun er kvinder, der bliver sygeligt optagede af sundhed. Også mændene er hoppet med på sundhedsbølgen.

"Før i tiden skulle kvinden se godt ud, mens manden skulle tjene nogle penge," " siger hun.

I dag er mænd meget fokuserede på både ekstrem sundhed og udseende. Forskere og behandlere taler her om megareksi, en spiseforstyrrelse der typisk ses inden for styrketræning. Typisk er det en fyr, der har et kompleks over at være lille, og derfor kaster sig over vægtene i træningscenteret. Man kan betegne megareksi som en omvendt anoreksi, for selv om manden er et kæmpe muskelbundt, kan han ikke blive stor nok.

Hvis sundhed altid står øverst på din liste, er du måske slet ikke sund, men usund, og de sociale mediers fokus på sundhed kan let bidrage til en livsstil ude af balance. Det mener Rachel Santini, der er leder af Kildehøj Privathospital og behandler kvinder og mænd med sygdommen ortoreksi. Sygdommen hører til i rækken af spiseforstyrrelser og kan bedst beskrives som sundhed, der er gået over gevind. Personen starter med at ville leve sundt og måske træne ekstra for at holde sig form, men pludselig tager det overhånd, så træningen og det, der kommer på tallerkenen, er vigtigere end samværet med andre. For eksempel kan et stykke almindelig pizza med gluten give en voldsom følelse af angst og ligefrem angstanfald.Rachel Santini forklarer, at ortoreksi i lighed med de andre spiseforstyrrelser handler om kontrol.

En slank, veltrænet og helt perfekt krop. Det havde journalist Nilo Zand jagtet lige siden barndommen. Først da hun blev gravid, satte hun spørgsmålstegn ved sit eget selvbillede og fik mod på at undersøge, hvorfor hun ikke kunne elske sin egen krop, som den var. Her fortæller hun ærligt om sit store projekt: At blive lykkelig frem for supersund… (…). Flere og flere helt unge piger udvikler en decideret angst for at indtage sukker og usunde sager. Lidelsen hedder ortoreksi og er, ifølge Rachel Santini, et udtryk for vores stigende kropshad. Vi har accepteret at leve på nogle præmisser, der handler om facade og udseende. Det er som om, vi har sagt ja til et tyranni. Et tyranni, der handler om at lave om på det, vi ser i spejlet, siger hun.

Region Hovedstaden vil ikke henvise en 14-årig anoreksiramt pige til et privathospital med speciale i spiseforstyrrelser, selv om behandlingen i det offentlige system ikke hjælper. Knud Petersen er en desperat mand. Hans 14-årige datter er ved at sulte sig ihjel, og det offentlige sundhedsvæsen er ifølge faren ikke i stand til at helbrede hende. I to år er hans syge pige blevet kastet rundt mellem hospitaler, afdelinger, skiftende ansatte og svingende behandlingsmetoder, men vægten er nøjagtig den samme som før: 37 kg. En tilstand, der både kan forårsage skader på organer og hjerne.

Familiens læge samt det offentlige behandlingssystem har henvist teenageren til en indlæggelse på et af landets førende centre for spiseforstyrrelser, Kildehøj Privathospital i Nivå, men det nægter et politisk flertal i Region Hovedstaden at være med til at betale for.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle historien om 19-årige Nadia Yadgar, der i 81 dage har været indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun er i behandling for livstruende anoreksi.

Det er imidlertid ikke lykkedes for personalet at få Nadia til at tage et halvt til et helt kilo på om ugen, som hun skal ifølge sin plejeplan. Hun er nu så syg, at hun må tvangsernæres med sonde og bæltefikseres for at overleve, og personalet har for længst erkendt, at det ikke har de fornødne kompetencer til at behandle hende. Alt det kunne måske være undgået, hvis Nadia tidligere i sit forløb var blevet henvist til Kildehøj Privathospital, som har ledige senge.

Kildehøj hedder Danmarks første privathospital for behandling af spiseforstyrrelser. Kildehøj er specialiseret i bulimi og overspisning er er etableret af hospitalsdirektør Rachel Santini og speciallæge Henrik Rindom. Rachel Santini er kultursociolog, ernæringsekspert og psykoterapeut samt leder af Dansk Institut for Folkesundhed. Henrik Rindom er speciallæge i psykiatri og misbrugsekspert og samtidig Kildehøjs erhvervsansvarlige læge. Behandlerteamet består også af psykolog, psykiater, psykoterapeut, kropsterapeut, socialrådgiver og ernæringsrådgiver.

Ingen tog Josefine Fristed alvorligt. Det kostede hende livet, vurderer hospitalsdirektør. '

AfPeter Korsgaard•Cecilie Guldberg

HJÆLP OS: Har du en spiseforstyrrelse og har du svært ved at få behandling - så fortæl din historie til os i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I flere år led 22-årige Josefine Fristed voldsomt af en spiseforstyrrelse. For få uger siden begik hun selvmord efter forgæves at have tryglet Region Hovedstaden om hjælp.

Hun havde brug for akut dagbehandling, men blev i stedet tilbudt en samtale, som skulle finde sted fire uger efter.

- Der kan ikke være tvivl om, at det slet ikke var godt nok. Hun var i en svær sygdomsgrad, så det er dybt kritisabelt, at hun ikke med det samme får tilbudt en dagbehandling, vurderer Rachel Santini, som er direktør på Kildehøj Privathospital.

Overspisning og bulimi: Da Julia stoppede til fodbold, skiftede hendes spiseforstyrrelse karakter. Hun flyttede til København for at studere, begyndte at gå til fester og tog også på. Det virkede alt sammen meget godt, men under overfladen gemte sig en anden historie. ”I løbet af et halvt år tog jeg 30 kilo på. Jeg havde ingen kontrol over min mad. Når jeg ikke var på studiet, overspiste jeg. Jeg kunne slet ikke fokusere på studiet. Jeg følte mig utilstrækkelig og ikke så god som de andre studerende. Min nye bedste ven blev maden i stedet for anoreksien, og jeg spiste alt det, der havde været forbudt i så mange år,” fortæller Julia.

Der har længe været et stort uopfyldt behov, der nu tilgodeses med åbningen af det nye center.

Vi er meget glade for at kunne hjælpe de spiseforstyrrede videre tilbage til livet og har et dygtigt team af medarbejdere, der står klar til denne store opgave.

Vi glæder os til et vigtigt samarbejde, som det jo kræver, mellem patienter, kommuner og hospitaler.

Hos Kildehøj Privathospital er man i sommerens løb blevet kimet ned af patienter med spiseforstyrrelser eller deres pårørende, som har mødt en mur i behandlingssystemet. Scenariet er ikke nyt, men det er eksploderet over sommeren

Den varme sommer har føltes som en kold skulder hos flere spiseforstyrrede patienter.

Hos Kildehøj Privathospital i Nivå modtager man ofte henvendelser fra mennesker med svære spiseforstyrrelser, der oplever, at der i det offentlige system spekuleres i behandlingsgarantien på 8 uger, så selve behandlingen udskydes. 

Men i løbet af sommeren er omfanget steget ifølge hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital, Rachel Santini. Hun har alene siden slutningen af juni til midt i august været i kontakt med 14 desperate patienter, der tryglede om hjælp til behandling.

Normalt fremmer kommunikation forståelsen. Samtalen er f.eks. et brugbart redskab, hvis man vil mindske risikoen for fejltolkninger og det vil alle ... vel.

Det er imidlertid dybt foruroligende, når ni offentlige behandlere af spiseforstyrrelser tilsyneladende i enighed mener at vide [1], hvad Kildehøj mener, uden på noget som helst tidspunkt at have ulejliget sig med at kommunikere med os. Bedre bliver det ikke, når man tager løsrevne citater fra vor hjemmeside og for egen regning fejltolker, -konkluderer og postulerer. Forhåbentlig praktiseres der en mere faglig og seriøs angrebsvinkel i gruppens almindelige måde at arbejde og konkludere på.

Dokumentation

Spørgsmål 10: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. december 2004 fra Rachel Santini vedrørende behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser.

7/12-05: Ministeren har redegjort for spiseforstyrredes muligheder for at modtage behandling på private behandlingssteder i brev til Kildehøj Privathospital.

Som direktør for det første psykiatriske hospital med speciale i behandling af en støt voksende patientgruppe, de spiseforstyrrede, forsøger jeg nu at råbe samtlige politikere op - uanset politisk tilhørsforhold og ideologisk baggrund:

• Er I klar over, hvordan I føres bag lyset?

• Er I klar over, at spiseforstyrrelser er en af de hurtigst voksende livsstilssygdomme i den vestlige verden?

• Er I klar over, at det koster enorme summer, dels at undlade målrettet og kvalificeret forebyggelse, der går på andet og mere end skræmme- og KRAM kampagner og dels at undlade at støtte kvalificeret og rettidig behandling til alle grupper af spiseforstyrrede?

Patienter med potentielt alvorlige spiseforstyrrelser kan fremover tage på privathospital, hvis de offentlige tilbud ikke kan hjælpe inden for to måneder, hvor behandlingsgarantien træder i kraft.

Kildehøj har som det eneste psykiatriske privathospital i Danmark modtaget Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som f.eks. bulimia nervosa.

“Jeg har aldrig set noget så forfærdeligt. Flere og flere af vores børn og unge får spiseforstyrrelser og bliver psykisk og fysisk invalideret, før livet har givet dem en chance. De er vores mest ressourcefulde samfundsgruppe og i de seneste årtier har behandlingsmulighederne ikke været gode nok , når vi taler om helbredelse”, siger Rachel Santini.

Brian Stausholm lider af en spiseforstyrrelse- svær overspisning. Han prøver at få hjælp fra.

Kan ministeren svare på, hvor Brian kan henvende sig for at få behandling for sin svære BED? Der henvises til artiklen på www.bt.dk 16/2-20: ”Brian risikerer at spise sig selv ihjel, men kan ikke få hjælp: ”Jeg kan ikke styre mine tvangstanker””. https://www.bt.dk/samfund/brian-risikerer-at-spise-sig-selv-ihjel-men-kan-ikke-faa-hjaelp-jeg-kan-ikke-styre

Der er næppe officielle ændrede retningslinjer for døgnbehandling. Det ser dog ud til, at patienter der skal i døgnbehandling venter længere, dvs. ud over de 4 uger, selvom de er tæt på AKUT.