Brian Stausholm lider af en spiseforstyrrelse- svær overspisning. Han prøver at få hjælp fra.

Kan ministeren svare på, hvor Brian kan henvende sig for at få behandling for sin svære BED? Der henvises til artiklen på www.bt.dk 16/2-20: ”Brian risikerer at spise sig selv ihjel, men kan ikke få hjælp: ”Jeg kan ikke styre mine tvangstanker””. https://www.bt.dk/samfund/brian-risikerer-at-spise-sig-selv-ihjel-men-kan-ikke-faa-hjaelp-jeg-kan-ikke-styre

Der er næppe officielle ændrede retningslinjer for døgnbehandling. Det ser dog ud til, at patienter der skal i døgnbehandling venter længere, dvs. ud over de 4 uger, selvom de er tæt på AKUT.

DEBAT: Hvis vi skal forebygge selvmord, skal vi være bedre til at lære af kerneårsagsanalyser, når det går galt. Det kræver politisk vilje, skriver Rachel Santini, centerleder for Kildehøjs Videnscenter for spiseforstyrrelse.

Kultursociolog og ernæringsfysiolog Rachel Santini brænder for folkesundhed og arbejder målrettet for at få brudt lægernes monopol på sundhedsområdet.

»Lægerne er gode til sygdom, men ikke sundhed,« siger hun.

Den 45-årige kvinde leder Dansk Institut for Folkesundhed, et forskernetværk, der bliver brugt af blandt andet Sundhedsministeriet, hospitaler, skoler og arbejdspladser. »Vi har været først med og er bedst til bred, tværfaglig sundhedsrådgivning og vil informere om sundhed, for uden oplysning bliver folkesundheden ikke bedre. Vi arbejder for at vende den tendens, der er i samfundet, hvor en stadigt større gruppe bliver behandlingskrævende individer,« fastslår hun.

Den traditionelle tilgang til spiseforstyrrelser er, at der er tale om psykiske lidelser. Betragter man patienternes adfærd, er det nemt at forstå. Taler man til patienterne, er det ligeledes forståeligt. Ofte virker de uden for terapeutisk rækkevidde. Taler man derimod med patienterne og lytter til dem med åbenhed, ligeværdighed og refleksion, bliver billedet anderledes nuanceret. Især hvis man kobler den eksisterende begrænsede forståelse af spiseforstyrrelser med ernæringsvidenskab, endokrinologi, neurovidenskab samt misbrugsforskning.

Det har været og er desværre stadig flere steder et fyord at koble misbrug til visse spiseforstyrrelser hos visse typer af patienter. Ikke desto mindre mener jeg, at en sådan kobling kan være med til at bedre den dårlige nationale såvel som internationale succesrate, hvad angår helbredelse af spiseforstyrrelser.

Når læger siger fra over for nye patientrettigheder, kan man ikke andet end undre sig. Hvis interesser er det egentlig, lægerne varetager?

REPLIK: En fin og omfattende rapport fra Socialstyrelsen skal ikke fjerne fokus fra, at danske behandlingssteder ikke er gode nok til at behandle spiseforstyrrede patienter, skriver hospitalsdirektør Rachel Santini i en replik til artiklen "Spiseforstyrrelser i voldsom vækst" på Altinget.

Kvalificeret behandling er godt - forebyggelse er bedre. Derfor er KRAM-kampagnen også vigtig, om end noget sent i forhold til den viden, der på verdensplan har eksisteret i årtier vedr. kostens sygdomsforebyggende og helbredende effekt, eller når det drejer sig om uhensigtsmæssig kosts direkte sygdomsmedforårsagende effekt, (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, visse kræfttyper, type 2-diabetes, svær fedme og osteoporose - kort sagt: selvmord med kniv og gaffel).

Der er flere og flere danskere, ikke mindst unge, som er ramt af spiseforstyrrelse. Kildehøj Privathospital i Nivå har arbejdet med problemet i mange år, men har netop som de første i Danmark etableret et Rehabiliterings Center. Det betyder, at der fra nu af ikke længere bare behandles for problemet på Kildehøj, men også som en integreret del af behandlingen sker det, at patienterne bliver rehabiliteret, det vil sige gøres i stand til at komme tilbage til et normalt arbejdsliv.

24. september 2015

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen "Spis for Livet"

Sundhed er in og det er en god forretning. Næsten alle har en mening om sundhed og flere og flere danskere oplever øget stress i forbindelse med jagten efter sundhed. Man kan faktisk sige, at sundheds-ræset er ved at tage livet af os.

Vi har interviewet en af dem i Danmark, der ved mest om ortoreksi, Rachel Santini og har spurgt hende, om hun kan gøre os lidt klogere på problematikken.

Hos Kildehøj tilbyder vi behandling af både klassiske og nyere former for spiseforstyrrelser – uanset om de er anerkendt i officielle diagnosesystemer eller ej. Vi behandler mennesker – ikke kun diagnoser.

BED er en alvorlig spiseforstyrrelse kendetegnet ved tilbagevendende episoder med ukontrolleret overspisning – ofte som respons på følelsesmæssigt ubehag. Det handler ikke om “manglende rygrad” eller viljestyrke – men om en dybereliggende copingstrategi, hvor maden bliver en ventil for svære følelser.

BED adskiller sig fra anoreksi og bulimi ved, at der ikke er et ønske om at være ekstremt tynd, ingen vægtfobi og ingen kompenserende adfærd (som opkast, faste eller afføringsmidler). Mange med BED har normalvægt eller overvægt – og føler sig overset i sundhedssystemet, fordi lidelsen er “usynlig”.

Bulimi nervosa er en alvorlig spiseforstyrrelse præget af tilbagevendende episoder med ukontrollerede overspisninger, efterfulgt af kompenserende adfærd såsom opkast, faste, misbrug af afføringsmidler eller overdreven motion. Mange oplever skam, afmagt og et kaotisk forhold til både krop, mad og selvkontrol.

Adfærden foregår ofte i skjul og er præget af ambivalens: ønsket om kontrol og tyngden af kontroltab. Bulimi rammer både kvinder og mænd og kan opstå i alle aldre – men ses hyppigst hos unge og yngre voksne.

Anoreksi nervosa er en alvorlig spiseforstyrrelse kendetegnet ved intens frygt for vægtøgning og en vedvarende adfærd rettet mod vægttab. Lidelsen fører typisk til en kropsvægt, der ligger mindst 15 % under det forventede for køn, alder og højde. På trods af objektiv undervægt oplever den ramte sig selv som for stor eller “uden kontrol”.

Bag den ydre adfærd ligger ofte dybereliggende temaer som identitetsforvirring, lavt selvværd og behov for kontrol. Anoreksi handler sjældent om mad – men udspiller sig via maden.

Et stadig større antal danskere i en stadig yngre alder rammes af og diagnosticeres med psykiske sygdomme, her i blandt spiseforstyrrelser.Det er ikke bare patienterne, der rammes - det er hele patientens netværk og især forældre, søskende, kærester, ægtefæller og børn.

Foreløbige resultater fra vor undersøgelse: Over halvdelen af Kildehøjs patienter har, inden de fik mulighed for at blive intensivt behandlet på Kildehøj, været igennem talrige mere eller mindre målrettede behandlingsforsøg - og hele familier er ekstra hårdt ramt både psykisk, socialt og økonomisk, både fordi de er vidne til lange delvis effektløse terapiforsøg eller de misbruges i en "behandlerrolle", som invaliderer hele familien.

Det lyder slemt. Det er det også! En stadig større gruppe af vore mest ressourcefulde borgere rammes i en stadig yngre alder af en alvorlig psykisk (og somatisk livstruende) sygdom, som en spiseforstyrrelse kan blive - og desværre alt for ofte er.

Det er ikke altid behandling fører til helbredelse - nogle gange medfører det psykiske og fysiske forværringer, som f.eks. når behandleren ikke kender egen faglig begrænsning, men fastholder patienten i lang effektløs behandling, eller når behandlerne misbruger stepped care modellen til ambulant at underbehandle længere ind i sygdommen - eller ind i døden.