Behandlerteam

Personalet har videnskabelige grunduddannelser og har speciel relevant terapeutisk uddannelse samt efteruddannelse fx indenfor traume- og misbrugsproblematikker.

Kildehøjs virksomhedsansvarlige Centerleder er Rachel Santini:


Rachel Santini

Rachel Santini er uddannet kultursociolog, mag. art med speciale i medicinsk sociologi fra Københavns Universitet. Har desuden en ernæringsvidenskabelig uddannelse, som er koblet til en psykoterapeutuddannelse samt uddannelse som mediator. Desuden forskellige leder- og managementuddannelser.

Rachel Santini har som en af de første i Danmark arbejdet med og specialiseret sig i spiseforstyrrelser. Hun har forsket og arbejdet med spiseforstyrrelser siden 1978 både i USA og Danmark. Således arbejdede Rachel f.eks. med patienter med Bulimia Nervosa før der i Danmark var en officielt anerkendt diagnose endsige et etableret behandlingstilbud til disse patienter.

Medvirker og deltager i nationale og internationale kongresser vedr. spiseforstyrrelser. Underviser og superviserer både indenfor det offentlige og private vedr. spiseforstyrrelser. Endvidere samarbejder hun med internationale førende forskere på område. Gæsteforelæser ved førende universiteter.

Har for Socialministeriet som kursusleder i en årrække siden 2003 varetaget opkvalificeringen af det danske social- og sundhedspersonale på området spiseforstyrrelser-misbrug sammen med overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

Deltaget i 2015 i Socialstyrelsens arbejdsgruppe vedr. rehabilitering af spiseforstyrrede.

I 2017 undervist og opkvalificeret læger i spiseforstyrrelser.

På grund af Rachel Santinis store tværfaglige viden og indsigt har hun også arbejdet med andre patientgrupper, f.eks. kræft- og hjerte-karpatienter i forbindelse med helbredelses- og efterbehandlingsforløb, patientskoler og rehabiliteringsforløb samt som en af de første i Danmark udarbejdet koncepter til "livsstrategikurser" for flere patientgrupper samt pårørende. Har siddet/sidder som rådgiver i forskellige ekspertgrupper og tænketanke vedr. bl.a. patientrettigheder, kræftforskning, selvmordsforebyggelse og folkesundhed.

I dag anvender Rachel Santini det meste af sin tid på arbejdet med mennesker med spiseforstyrrelser og deres pårørende.

Rachel Santini sidder sammen med psykiater Christian Frøkjær Thomsen og overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom i Kildehøjs faglige gruppe vedr. forskning- og behandlingsudvikling af spiseforstyrrelser og misbrug.