Pårørende til spiseforstyrrede

Foreløbige resultater for vores undersøgelse:

Et stadig større antal danskere i en stadig yngre alder rammes af og diagnosticeres med psykiske sygdomme, her i blandt spiseforstyrrelser.Det er ikke bare patienterne, der rammes - det er hele patientens netværk og især forældre, søskende, kærester, ægtefæller og børn.

Psykiske lidelser smitter: I de 4 år Kildehøj har fulgt patienter og pårørende, kan vi konstatere følgende:
Både patienter og pårørende ser ud til at rammes på langt flere områder og ofte mere alvorligt, end hvad der synes at være typisk for pårørende til patienter med somatiske lidelser.

De pårørende rammes i udbredt omfang af følgende lidelser: "ondt i sjælen", "ondt i kroppen" og "ondt i økonomien" - eller omsat til mere faglige termer:

Psykosomatisk: samtlige af de pårørende, vi har interviewet, beretter om at være berørt i forskelligt omfang af psykosomatiske symptomer som: Hyppige hovedpiner, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, depression, angstanfald, hyppige infektioner, PTSD (post traumatisk stress disorder) eller andre stressrelaterede symptomer i form af forskellige hjertesymptomer (arytmier, smerter m.m.). Samtlige symptomer forværres i takt med graden af sygdommen og varigheden heraf.

Socialøkonomisk: Tæt på 100 % af de pårørende udtalte, at det at være pårørende til en spiseforstyrret i forskelligt omfang havde fået socialøkonomiske konsekvenser, såsom mindre overskud og tid til interesser, arbejde, venner, ægtefælle og søskende samt sygemelding fra arbejdet, arbejdsløshed og/eller øget medicinforbrug. For den del af de pårørende, der var pårørende til bulimi og BED-patienter, var der hos over halvdelen af disse yderligere konkrete økonomiske udgifter i forbindelse med deres forsøg på at hjælpe disse patienter med at finansiere deres madforbrug/madmisbrug. Hensigten med denne hjælp er angiveligt at reducere risikoen for, at deres kære skal havne i kriminalitet eller prostitution i et forsøg på at finansiere det madmisbrug, som er en del af disse lidelser, hvis de ikke får intensiv hjælp i tide.

Udgifterne til mad kan komme op på omkring 1000 kroner om dagen.

Dette er foreløbige resultater, men kigger vi på andre psykiske lidelser, ser det ud til, at de områder pårørende rammes på, er de samme om end graden - det vil sige intensiteten - nok er forskellig. Det er for tidligt at komme med entydige tal, men tendensen er klar. Det er forbundet med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, hvis vi ikke går ind og hjælper både patienterne og de pårørende langt tidligere og mere målrettet i forløbet.